Alle de duer, man ser i bybilledet her i landet er forvildede tamduer. Tamduen stammer fra klippeduen (Columba livia), og man har over mange år fremavlet utallige varianter af tamduer med forskellige farver, former og egenskaber. Duerne, vi ser rundt omkring i byer ligner stadig klippeduen fuldstændigt.
Klippeduen lever langs Vesteuropas klippekyster og helt til Asiens bjergegne. Den har aldrig levet vildt i Danmark, og byduerne må nøjes med bygninger i stedet for klipper.
De yngler på bygninger, hvor de kan finde redepladser. Duer er ikke kræsne i forhold til at finde plads til reder. Selve reden er ikke stor og flot, men består ofte bare af pinde og plastik i en kage af ekskrementer.
Duerne begynder at lægge æg i det tidlige forår. De lægger kun et par æg, men gør det 4-5 gange på en sæson. Både hanner og hunner er en del af udrugningen og senere i fodringen af ungerne. Fodring af ungerne fungerer på en speciel måde hos duer. Deres basisføde er frø. Frø er dog ikke god mad til ungerne. Duerne putter frø i kroen, som er en form for pose på spiserøret. På den måde danner duerne en proteinrig ”duemælk”. Ungerne drikker så ”duemælken” ved at stikke næbbet ned i halsen på forældrene.
Duer kan være meget plagsomme. De sviner med ekskrementer, deres reder kan tilstoppe nedløbsrør, og rederne er et godt udklækningssted for mider og insekter, som kan genere i boliger.
Duer optræder også som smittespredere. Man kender kun få tilfælde herhjemme, men duens ekskrementer og reder skal behandles med omtanke. I fødevarevirksomheder skal duer på ingen måde tolereres.
Den bedste metode til at holde duerne nede på et fornuftigt antal, er at begrænse mulighederne for at yngle. Primært skal man forhindre dem i at komme ind på lofter og andre steder, hvor de kan bygge reder beskyttet mod vind og vejr.
Nogle skræmmemidler virker kun midlertidigt. Det gælder blandt andet fugleskræmsler såvel som lyde, der skal skræmme duerne. Man kan ikke bruge afskrækkende duftstoffer mod duer, fordi de ligesom andre fugle ikke har en særlig god lugtesans.
For at komme duerne til livs, er det vigtigt, at man begrænser muligheden for at finde føde. Kommunalbestyrelsen har vedtægter, som giver dem ret til at pålægge beboere i boligområder at overholde gældende regler om forbud mod fodring. Kommunalbestyrelsen kan også pålægge husejere at holde loftsrum og bygninger i en stand, der gør, at duerne ikke kan finde muligheder for at yngle i området.
De almindelige byduer er ikke omfattet af jagtloven. Det betyder, at man må skyde dem hele året på steder, hvor det er forsvarligt og lovligt.
Man kan også fange duer ved hjælp af fælder. Man skal tjekke fælderne hver morgen og aften, og eventuelle unger skal aflives. Reder og æg bør altid fjernes, fordi de kan være bosted for mider og insekter.