Hveps eller gedehams?Når vi til daglig taler om hveps, taler vi som regel om de velkendte sort-gule insekter. Den type hveps kaldes mere præcist en gedehams, og hører til familien Vespidae. Man kalder den sociale, velkendte art hveps for gedehams for ikke at forveksle den med de mange andre slags hvepse, der findes, som for eksempel snyltehvepse og træhvepse.Der er syv arter af den almindelige, samfundsdannende gedehams i Danmark. Alle syv arter ligner hinanden, og kun den store gedehams, som også kaldes skovgedehams (Vespa crabro) er dobbelt så stor som de andre typer, og skiller sig derfor ud.
Gedehamsens liv
Gedehamse kan i modsætning til honningbier ikke gemme forråd til de kolde måneder. Derfor starter de på en frisk hvert forår.
Om efteråret bliver der født nye dronninger og hanner i hvepseboet. De flyver ud og parrer sig. Hannerne dør, mens de befrugtede, unge hunhvepse leder efter et sted at tilbringe vinteren. Det er oftest i huse, for eksempel i en krybekælder eller på et køligt loft, men det kan også være i et hult træ i naturen. Hvis man varmer sit ellers kolde loft op om vinteren, kan man af og til se, at der kommer hvepse frem, fordi de vågner af varmen.
Forårssolen og varmen vækker gedehamsene, og de begynder at flyve ud igen midt i april måned. Den ny dronning har travlt og skal have sukker at spise. Dronningen skal også finde et sted at bygge et nyt bo. Krybekældre eller på loftet af et hus er gode muligheder. Skovhvepse foretrækker hule træer eller huller i jorden.
Dronningen bygger den første, lille rede, som er rund og på størrelse med en bordtennisbold. Reden indeholder mellem ti og tyve sekskantede celler. Dronningen lægger et æg i hver celle. Når æggene klækker, henter hun føde til larverne. Efter cirka en måned klækker det første kuld arbejderhvepse, som overtager arbejdet med at bygge rede og hente føde. Det betyder, at dronningen nu kan slappe af og koncentrere sig om at lægge æg. Den første måned er derfor en sårbar periode, hvis det er koldt vejr, kan dronningen gå til, inden hun bliver færdig med arbejdet. Det giver et år med få hvepse.
Hvepseboet er bygget af en slags papir. Det er et materiale, gedehamse producerer ved at raspe de fine fibre af træ og planter. Fibrene bliver tygget sammen med spyt, indtil det får den rigtige konsistens.
Gedehamselarvernes føde består af kød. Hvepse fanger andre småinsekter, som for eksempel fluer og honningbier. De dræber insekterne med stikbrodden, så parterer de insekterne, og tygger dem til små foderboller. De kan også skære små stykker kød fra frokostbordet, hvis de får muligheden. Hvepsene putter kødet i munden på larverne. Så spytter larverne en sukkerholdig væske op, som de voksne hvepse spiser.
Når sommeren er ovre, kan der være op til 6000 hvepse i ét enkelt bo. Så starter cyklussen forfra, hvor de ny dronninger og hanner bliver født, og flyver ud for at finde et sted at overvintre. Den gamle hvepserede begynder at bryde sammen, fordi alle hvepsene holder op med at arbejde.
Gedehamsen som skadedyr
Hvepse er sjældent skadedyr. Som regel kan man leve harmonisk med et hvepsebo. Hvis man er overfølsom over for hvepsestik, hvis de optræder i en børnehave, eller hvis der er så mange at de generer, så kan man overveje at finde boet og uskadeliggøre det.
Et hvepsebo kan uskadeliggøres på flere måder. Kan man komme til hullet forneden i reden, er det en sikker metode at sprøjte væske, der indeholder et pyrethroid af en slags, ind i hullet. Hvis boet sidder i en hulmur eller i et hul i jorden, er det en mulighed at pudre indgangen med et insektpudder af en slags, sådan at hvepsene får pudderet på sig, når de passerer. Det er en mulighed at brænde hvepseboet af, for eksempel ved hjælp af en petroleumsvædet klud på en pind, hvis boet sidder et sted, hvor det er sikkert at bruge åben ild.
For at undgå at få besøg af hvepse, kan man montere et insektnet over ventilationshullerne til krybekælderen og over udhængsbrædderne på huset.
Hvis man bruger gift mod et hvepsebo, er det lettere at komme til i løbet af aftenen, hvor hvepsene ikke sværmer, og de fleste hvepse er samlet i boet.
Når man forsøger at fjerne hvepse, skal man altid sikre sig, at man har en form for flugtvej. Står man for eksempel på en stige, er der risiko for at falde ned, hvis hvepsene pludselig kommer ud. Derfor skal man sikre, at der er en faldzone. Ved gift kan man afprøve giften på et par hvepse, inden man sprayer hele boet, for at være sikker på at midlet virker. Man kan også undersøge, om man kan inddæmme alle hvepsene, og så sprøjte giften ind i et lille hul i inddæmningen. På den måde opnår man, at de fleste hvepse vil dø.