Tofarvet frømøl
Tofarvet frømøl kaldes også for chokolademøl, og bliver 1 cm fra følehorn til bag.
Møllet er faktisk en ganske smuk sommerfugl. Det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella) er det mest almindelige møl i husholdninger, butikker og fødevarevirksomheder. Det tofarvede frømøl er et levnedsmiddelskadedyr.
Vingerne er tofarvede. Den forreste del af vingen er lysegrå, resten er rødbrun. Møllene flyver mest omkring, når mærket falder på, men det bliver tiltrukket af lys.
Det voksne hunmøl lægger op til 500 æg i tørre planteprodukter, for eksempel i mel, korn, rosiner, nødder og kakaobønner.
Når æggene klækker, er de typiske sommerfuglelarver med mørke hoveder med kraftige kæber. Kroppen har tre par ben og fem par gangvorter. Når det er 25 grader celsius, og der er masser af mad bliver larverne fuldvoksne på en måned. Når de er blevet voksne, er de parate til at forpuppe sig. Ligesom silkesommerfuglen kan de producere silke. Når man finder spind i mad, er det et sikkert tegn på, at man har møl i varerne.
Inden larverne skal forpuppe sig, bliver de rastløse og søger væk fra deres hjem og spisekammer. Voksne møl kan ikke gnave, men det kan larverne, som uden problemer gnaver sig gennem pap og plastik.
Larverne søger opad, og derfor kan man finde dem, når de kravler op af vægge, inden de finder er sprække at gemme sig i. Efter et par uger i puppe, kommer de frem som voksne møl.
Puppen laves af silke på samme måde, som larven har lavet, når den har søgt føde.
Enkelte æg og larver kan være svære at finde, og derfor kan det være svært at undgå at få dem ind i boligen eller virksomheden. Hvis man har mistanke om larver eller æg i et parti madvarer, kan man lægge dem i en dybfryser i nogle dage.
Bekæmpelsen af voksne møl kan ske med et godkendt sprøjtemiddel. Når varer er blevet angrebet og der er spind i dem, bør man kassere varerne eller i det mindste kuldebehandle dem. Hvis man har været udsat for møl i en husholdning, bør man i en periode købe ind i små portioner og opbevare maden i tætsluttende emballage. På den måde kan man sikre sig, at der ikke har ligget larver og gemt sig i sprækker, og man kan efter noget tid udelukke flere møl.
Man kan bruge fælder med lys eller dufte, som kan vise, om man har møl i huset.
Betegnelsen chokolademøl omfatter også arterne kakaomøl (Ephestia elutella) og dadelmøl (Ephestia cautella). De har alle en levevis som det tofarvede frømøl, men er ensfarvet grålige.
Klædemøl
Klædemøl (Tineola bisselliella) er små og nærmest bronzefarvede og skinnende, de har vinger, men flyver dårligt. De skjuler sig i mørke kroge, skuffer og skabe.
Film fra 1950’erne der viser hvordan man med pudder bekæmper møl, kakerlakker og sølvfisk. Idag er der helt andre midler til denne form for skadedyrsbekæmpelse. Skaden fra dyrene er dog den samme. En morsom video for folk i vores branche.Et hunmøl lægger omkring 100 små, hvide æg i folder eller mellem tråde i tekstiler. Æggene klækker efter få dage. Møllene adskiller sig fra andre tekstilskadedyr ved at spinde silkerør, der klæber fast til underlaget. Møllene kan bevæge sig i silkerørene som en slags tunnel. Det er sådan klædemøl bliver opdaget – på grund af de spind, de efterlader.
Normalt kan der komme to generationer klædemøl om året i et hus. Klædemøl kan ikke leve udendørs i Danmark.
Klædemøllene har det bedst ved 25 grader celsius. Det er et tegn på, at de kommer sydfra.
Larvernes føde består mest af hornstof (keratin) som de finder i uld, pelse og fjer. Det er et meget ufordøjeligt æggehvidestof. Klædemøl og andre tekstilskadedyr kan dog nedbryde og fordøje det. Hornstof indeholder dog ikke alle de nødvendige vitaminer, så larverne får en slags tilskud ved at spise pletter på tøjet.
Klædemøl spiser ikke bomuld og syntetiske stoffer. Mange tekstiler bliver behandlet mod tekstilskadedyr, så de har ikke gode forhold længere.
Hunmøllene spiser ikke, og har ikke kæber til at gnave med. Derfor kan man beskytte sit tøj ved at komme det i tætsluttende papir- eller plasticpose.
Man kan ofte bekæmpe klædemøl ved at anbringe det inficerede tøj i en dybfryser i nogle dage. Man kan også vaske sine ting i en vaskeaskine, hvilket dræber æg, larver og voksne møl. Der er en række godkendte sprøjtemidler til bekæmpelse af klædemøl. Sprøjtemidlerne er velegnede til at behandle sprækker og revner i skabe og skuffer.
Pelsmøl
Pelsmøllet (Tinea pellionella) ligner klædemøllet til forveksling, men deres larver lette at kende fra hinanden. Pelsmøllets larver kan krave rundt, og deres bagkroppe er beskyttede i et hylster, de spinder og beklæder med rester af fjer og uld.
Pelsmøllet er en dansk art, som man kan finde i fuglereder. De kræver altså ikke så høje temperaturer som klædemøllet, men kræver derimod fugtige forhold. Forebyggelse og bekæmpelse foregår på samme måde, som mod klædemøllet.