Husmusen (Mus musculus) er en gnaver af Muridae-familien. Musen er mørkegrå med en lysere underside. Musen findes i mange grå nuancer i Danmark. Husmusen bliver 8-9 cm lang og dens hale er lidt kortere. En fuldvoksen husmus vejer mellem 12 og 30 gram. Husmusen er lidt mindre end halsbåndsmusen (Apodemus flavicollis), som bliver 10-12 cm lang. Halsbåndsmusens hale er længere end resten af kroppen.
Musens biologi og skadevold
Hunnerne indretter reder i bunker af materialer. Stort set alt kan bruges, uanset om det er papir eller glasuld, eller hvad musene kan få fat på i området. Musens rede ligger oftest under gulve, på lofter eller i isolering.
Om sommeren kan husmusen leve udendørs tæt på beboelse. De lever på jorden, men er dygtige til at klatre, så derfor kan man finde dem overalt. Når det bliver køligt udenfor, flytter de indendørs, hvor de kan tilbringe efteråret og vinteren. De vil ind i varmen i vores huse, og de skal nok finde en vej ind. En mus kan komme igennem noget så småt som en åbning på 7 mm.
Husmusen er, ligesom rotten, altædende. Det fortrukne fødeemne er kornprodukter. En mus behøver ikke mere en 3 gram føde om dagen. Mus behøver ikke vand, medmindre deres kost er tør. I modsætning til rotten har musen ikke faste foderpladser. Den æder alt, den finder på sin vej, og efterlader urin og ekskrementer.
Husmus kan formere sig hele året. Hunmusen føder almindeligvis 5-6 kuld om året. Hvert kuld er på mellem 4 og 8 unger. En husmus er kun drægtig i tre uger, og ungerne er kønsmodne i løbet af to til tre måneder. Derfor vokser musebestanden hurtigt, og man kan få flere hundrede mus i løbet af blot ét år.
Mus er populære som forsøgsdyr. De er billige, og nemme at passe og avle på. Musenes biologi er gennemstuderet og yderst velkendt. Mus er til stor nytte og værdsatte i genetisk forskning og i kræftforskning.
Betydningen af musens tilstedeværelse
Husmusen kan gøre stor skade. Mus og rotter er nogle af vores betydeligste skadedyr. Mus beskadiger mere føde end de spiser, fordi de forurener varer med urin og ekskrementer. Derfor er mus også kilde til sygdomssmitte. Mus kan ligesom rotter ødelægge emballage, tekstiler og mange andre ting på deres jagt efter føde. Gnaveres tænder vokser hele livet, og derfor er de nødt til at gnave hele tiden, så tænderne holdes i orden. Mus kan også være skyld i kortslutninger og i yderste tilfælde livsfarlige brande, når de gnaver i elektriske installationer.
Forebyggelse og bekæmpelse af mus
Husmus bliver ofte opdaget i boliger, når man hører kradselyde fra vægge, lofter og gulve, hvor mus kan færdes. Mus efterlader en meget karakteristisk lugt af ammoniak, og musenes ekskrementer kan også røbe, at der er mus i huset.
Den bedste musesikring er faktisk helt at forhindre musene i at komme ind i huset. Alle små huller bør lukkes eller eventuelt sikres med finmasket galvaniseret trådvæv. Opbevar alle madvarer i køleskabe eller lukkede beholdere, og køkkenaffald skal altid i tætlukkede affaldsspande.
Man kan lade en professionel skadedyrsbekæmper sikre huset mod mus. Det gør han ved blandt andet at stille giftdepoter op udendørs, og tjekke dem jævnligt. Giftdepoterne kan for eksempel indeholde kornprodukter med antikoagulant, som slår musene ihjel.
Indendørs bruger man fælder, fordi når man bruger gift, kan man ikke komme til de døde mus, som vil ligge og rådne og give kraftige lugtgener samtidig med, at det pludselig vil kravle med maddiker og spyfluer.