Men man skal ikke glemme, at rotter har stor appetit, de spreder smitte og har en stor evne til at tilpasse sig og formere sig. Det gør dem til skadedyr.
I Danmark har vi to arter af rotter. Den sorte rotte (Rattus rattus) kom til Europa i den tidlige middelalder. Her hærgede den voldsomt, og dens lopper var skyld i pest, også kendt som den sorte død, som slog store dele af befolkningen ihjel i 1600-tallet.
Den sorte rotte trives ikke frit i Danmark, og derfor ser vi den kun sjældent. Den bliver indført med skibe og kan findes ved havne og lagerbygninger.
I 1700-tallet blev den sorte rotte fortrængt af den større, mere aggressive, brune rotte (Rattus norvegicus). På trods af det latinske navn Rattus norvegicus, stammer rotten ikke fra Norge, men derimod fra Østasien. Den spredte sig til fods, og derfor bliver den også kaldt vandrerotten. Men også med skib, har den brune rotte spredt sig til store dele af verden. Den brune rotte er bedre til at tilpasse sig nye omgivelser.
Den brune rotte bliver omkring 45 cm lang og kan veje op til 300 gram. Den er oftest grå- eller mørkebrun, og er lysere på undersiden. Når den lever indenfor, kan den formere sig året rundt. Det betyder, at den kan få 5 kuld hvert år, med 4 til 12 unger i hvert kuld. Den brune rotte er kønsmoden efter blot 3 måneder.
Rotter er altædende. Når de har valget, foretrækker de kornprodukter. De kan også spise kød, og bliver af og til opdaget som rovdyr på jagt i hønsegården.
Rotterne bor oftest i boliger, stalde og lagerbygninger. Der er altid brune rotter i kloaksystemer. Og hvis der er brud på rørene, kan de trænge op i huse.
Selvom den brune rotte foretrækker at leve indendørs, så kan man sagtens finde dem ude i det fri, især på steder, hvor der smides affald.
Rotter er aktive om natten. De er sky, og vover sig derfor ikke ud på åben grund, men kryber langs vægge. De er mistroiske over for nye ting, og går i modsætning til mus ikke i alle slags fælder. De er også påpasselige, når det handler om mad. De smager på maden, og hvis det er dårligt, så spiser de det ikke igen. Det er derfor, det kan være svært at slå rotter ihjel med gift. Og fordi rotterne formerer sig så hurtigt, kan de hurtigt udvikle resistens over for den gift, der bruges mod dem.
Rotter har stor appetit, og æder hvad der svarer til 10 procent af deres egen kropsvægt om dagen. De ødelægger og sviner madvarer til med urin og ekskrementer, som kan være fyldt med smittefarlige sygdomme.
Rotter kan spise og bide i næsten alt. Alt, der er blødere end jern, kan de kraftige tænder bide igennem. Derfor ser man også ofte, at de ødelægger bygninger og installationer.
Forebyggelse og bekæmpelse
Derfor er det vigtigt, at man gør en indsats for at udrydde rotterne. Kommunen har pligt til at tage sig af rottebekæmpelsen. Husejere har pligt til at sørge for at ejendommen er det, man kalder forsvarligt rottesikret. Det betyder blandt andet, at man ikke lader affald ligge frit fremme. I byzoner bliver man kontaktet af en rottebekæmper, hvis man anmelder rotter til kommunen, men I landzoner får man besøg af rottebekæmpere to gange om året.
Rotter udvikler let resistens over for gift, og derfor er det vigtigt, at man bekæmper rotter sammen med en autoriseret skadedyrsbekæmper. Faktisk må man som enkeltperson slet ikke bruge gift og kemi mod rotter. Det er kun autoriserede personer og deres ansatte, der må bruge gifte.
Levnedsmiddelvirksomheder kan sikre sig mod rotter. Det kan man gøre ved at lade en professionel skadedyrsbekæmper hjælpe både med sikring og med løbende udryddelse. Udenfor kan man bruge kasser med rottegift og åbninger til begge sider. Kasser kan anbringes ved ydervægge, fordi rotter altid løber langs mure og vægge. Fordi rotter ikke spiser mad, som de tidligere er blevet syge af, bruger man tit en slags giftformer, som har en forsinket virkning, så rotterne ikke kan forbinde maden med giften. Den type gift kaldes antikoagulanter.
Man råder imod at bruge gift mod rotter i huse og opholdsrum, fordi man vil få en forfærdelig stank af døde rotter, og der vil medføre en masse maddiker og spyfluer. Når man bekæmper rotter indendørs skal man i stedet bruge smækfælder langs vægge. På den måde kan man let fjerne de døde dyr. Man skal lade fælderne stå i flere dage, fordi rotter er mistroiske over for nye ting.
Man skal også finde ud af, hvor rotterne er kommet ind. Det er ofte via en fejl i kloaksystemet, og det skal udbedres med det samme, så der ikke kommer flere rotter ind. Rotter kan også komme ind via ødelagte ventilationsriste eller kældervinduer, der er i stykker. Selvom rotter er store, kan de klemme sig gennem selv små sprækker.
Rotter kan også klatre langs både vandrette og lodrette rør, som for eksempel tagrender. Man kan bruge ståltrådsnet til at spærre åbninger til lofter og kældre.