Dyr i tekstiler
Nogle insekter har tilpasset sig til at leve af hornstof, som ellers er et af de sværest fordøjelige æggehvidestoffer. Det er det stof, som både uld, pelse og fjer hovedsageligt består af. Hornstof kaldes også keratin. Insekterne har særlige forhold i deres tarme, som gør at de kan nedbryde svovlforbindelserne i hornstoffet, og på den måde fordøje dem.
I naturen lever den slags insekter af de rester, som ådselædere efterlader. Men insekterne kan også leve i reder og dyreboer, fordi der er hår og dun her. Insekterne kan ikke leve af pels og fjer alene, fordi der ikke er tilstrækkeligt med vitaminer i materialerne. Derfor spiser insekterne også madpletter og rester af sved og urin.
Der er mange skadedyr, som er interesserede i tøj, men det er oftest på grund af pletter på tøjer eller stoffet som redemateriale. Men der er altså kun få skadedyr, som spiser tøjet for fødens skyld.
På museer er tekstilskadedyr en stor trussel mod opbevarede og udstillede dyr, tøj og dragter.
Arnesteder
Nogle kommer flyvende ind udefra. Fuglereder har en særstilling i den forbindelse. Især duereder, men også spurve- og svalereder huser i næsten alle tilfælde et stort udvalg af de potentielle tekstilskadedyr.
Fuglereder bør altså ikke tolereres ved museer eller andre steder, hvor uerstattelige klæder opbevares. Døde mus og andre ådsler, døde insekter og andet organisk materiale er også hyppige arnesteder for tekstilskadedyr.
Lys, bankning
Klædemøl og de fleste andre tekstilskadedyr er gennemgående lyssky, så det er navnlig de stoffer, man opbevarer i mørke skuffer og skabe, som er udsat. Tæppebillelarven er dog ikke lyssky og man finder den ofte i uldne gardiner. Når man banker, børster og støvsuger tøjet og tekstilerne, ødelægger man disse insekters æg. Derfor er tekstiler, som lades uforstyrret i længere tid, særligt udsatte for angreb.
Vask
De uldædende insekter afhængige af snavs på tøjet for at kunne overleve. Derfor er det vigtigt, at det tøj, man gemmer i længere tid, er rent. Nyvasket eller renset tøj er fri for skadedyr og behøver ikke anden beskyttelse end en fuldstændig tæt indpakning. Museumsgenstande tåler ofte ikke meget rengøring og er derfor specielt udsatte.
Kuldebehandling
Ligesom insekterne ikke kan tåle varme, kan de heller ikke tåle for meget kulde. Hvor meget kulde, der skal til, afhænger af arten. Men generelt for tekstilskadedyr er, at de dør i løbet af en uges tid i en almindelig dybfryser ved minus 20 grader celsius. Tekstilerne bør pakkes i plastposer, som så vidt muligt tømmes for luft, inden de lukkes. Posen åbnes, når den igen har fået omgivelsernes temperatur.
Varmebehandling
Tekstilskadedyr tåler ikke meget varme. Derfor kan man varmebehandle tekstiler ved 55 grader celsius i 30 minutter. Når tøj er strøget, er det også fri for skadedyr.
En kollega i skadedyrsbranchen undersøger her en bomuldsmark for skadedyr. Overalt i verden er der udfordringer med skadedyr, der ødelægger fødevarer og tekstiler. På vore breddegrader er det lagre og opmagasineringer af tekstiler, der har det mest svært ved skadedyrsangreb.
Indpakning
Når tøj og tekstiler er rene og fri for skadedyr, kan man pakke dem i tætte poser af papir eller plastik for at holde skadedyr ude.
Kemiske midler
Mange stoffer og tæpper imprægneret mod møl, når man køber dem. Det gør man med gifte, som påføres stoffet under farvningsprocessen eller i et specielt bad. Giften går i forbindelse med fibrene og dræber insektlarverne, når de gnaver af dem. Når behandlingen er effektiv, sker der kun meget lidt skade på tekstilerne, inden larverne har fået nok, men man må regne med, at enkelte fibre kan ødelægges. Tekstiler, som ikke er imprægneret fra fabrikken, kan beskyttes med et flydende mølmiddel. Man bør også give skabe eller skuffers indvendige sider en omgang. Behandlingen beskytter i 1-2 år afhængigt af sol, varme, slid. Papirstrimler imprægneret med insektgift beskytter godt, når de lægges mellem tekstilerne. Mølkugler, som består af naftalin eller paradiklorbenzen, beskytter, når indpakningen er så tæt, at dampene ikke slipper ud.
Giftgas er en mulighed ved større partier tæpper eller møbler. Gasbehandling dræber alle stadier af insekterne, men det beskytter ikke mod nye angreb. Museumstekstiler bør ikke behandles med gift. Den slags midler mistænkes for at kunne have uønsket effekt på genstandene – for eksempel skjolder eller farveændringer. Man har også fundet ud af, at det kan give arbejdshygiejniske problemer, fordi sprøjtning af gift kan gøre museer og lagre usunde at færdes på.